Meza-Mahte.dk © 2012                   

Meza – Mahte

- naturlig vis på dyrenes betingelser

 

 

Kinesiologi betyder "læren om bevægelse". Det er en behandlingsform sammensat af den vestlige viden om fysiologi og anatomi og den østlige viden om kroppens energisystem.

Teorien er, at kroppen er i balance, når energien flyder optimalt og uhindret mellem alle dele af kroppen og dens funktioner.

Energien kan blokeres af stress, sygdom, følelser og ydre påvirkninger som fx forkerte fødevarer.

Kinesiologer ser kroppen som en helhed sammensat af følelser, den fysiske krop og tanker. En svaghed i et af de 3 elementer giver sig ofte udslag i en af de 2 andre. Dvs. en voldsom følelsesmæssig påvirkning kan sætte sig som et fysisk symptom i kroppen – dette ses fx i sammenhængen mellem stress og mavesår.

Når man ser kroppen som en helhed og styrker de raske sider, så hjælpes kroppen til at genoprette de selvhelbredende kræfter.

 

Metoden

Kinesiologien bruger kroppens muskler til at afdække ubalancer i energisystemet. Ifølge den kinesiske lære er hele kroppen bundet sammen af meridianer. Meridianer kan sammenlignes med ledninger, der fører strøm til en lampe. I meridianerne flyder bare ikke strøm; men derimod energi. På meridianerne ligger der en masse punkter – det er bl.a. Akupunktur-punkter.

Hver meridian hænger sammen med et eller flere organer, samt følelser. Derfor kan der testes et bestemt punkt på kroppen, og musklen vil vise om energien i dette punkt er stærk eller svag. Hvis den er svag, kaldes det en ubalance.

Testen foregår ved at teste på kroppens muskler. 42 af kroppens muskler hænger direkte sammen med meridianer, organer og følelser.

Muskel ↔ Meridian ↔ Organ ↔ Følelse

Ubalancerne danner et billede af kroppens funktion og tilstand lige nu. Musklerne svarer altid ærligt og uafhængigt af ens logiske hjerne. Derfor kan kinesiologien hjælpe med at afdække fortrængte eller fastlåste tankemønstre.

 

Kinesiologien er et værktøj, der kan bruges til at teste, hvad der styrker eller svækker kroppens energisystem. Fx kan man teste hvilke fødevarer, der er bedst for kroppen, eller om der er brug for tilskud i form af vitaminer, energimæssigt arbejde eller afstressning af specifikke oplevelser.

 

 

 

 

 

Hvad ER Meza-Mahte?

Læs mere her »
meza lettisk for skov og ´mater latinsk for moder...